Kort beskrivelse
Det traditionelle, 4-stjernede Sporthotel Tirolerhof er bygget i tyrolsk stil og ligger på et plateau ved indgangen til Brixen-dalen, omgivet af det naturskønne bjerglandskab i Kitzbühel Alperne. Hotellet byder på wellness- og fritidsaktiviteter, såsom indendørs pool, sauna, solarium, infrarød kabine, massagebehandlinger, frisør, afslapningsrum, bordtennis og legerum til børnene. Tirolerhof ligger blot 300 m fra den nærmeste skibakke og skiskole. Der tilbydes skiservice og skiudlejning direkte overfor hotellet. Fra hotellet er der desuden direkte adgang til Østrigs største skiområde med over 230 km pister og mere end 100 skilifte. Om sommeren kan man tage på vandreture på de mange vandrestier i Brixen-dalen og på det nærliggende Wilder Kaiser-bjerg.